Regler for veteranholdGrundprincippet er, at man placeres på det hold, der modsvarer ens alder. Udtagelse til klubbens højst rangerende veteranhold sker dog efter spillestyrke - enten i henhold til rangliste, udfordringskamp eller efter holdkaptajners skøn. Kapajn for det højst rangerende hold har fortrinsret og alle spillere har i muligt og relevant omfang ret til at udfordre den gældende holdsætning. I tvivlstilfælde afgør holdkaptajner relevans. Kaptajn for højst rangerende hold afgør endeligt i tilfælde af uenighed. Herudover kan holdkaptajner til enhver tid aftale holdsætning der bedst tilgodeser klubbens samlede holdsætningssituation. Ønsker to eller flere spillere af sociale grunde at deltage på samme veteranhold, er der mulighed for at inddrage dette ved fordeling af spillere. I dette tilfælde vil alle spillere blive placeret på hold efter den lavest rangerende spiller. Deltagere på veteranholdenes faste trupper erlægger et holdspillergebyr, som opkræves gennem klubben.
|