image
LOG IN her for at tilmelde dig træning, booke bane mm.

Arrangement i Cafeen 24. maj

 

HVT 1

Her finder du informationer om førsteholdet

Førsteholdet, forår/sommer 2010

Referat af efterårets kampe for HVT-1

Så er sæsonnen på denne side af julen overstået for HVT 1. Fra start af var målet for holdet "kun" at blive i 3. division, idet vores pulje var meget lige og stærk.

I den første holdkamp mødte vi Brøndby Strand på udebane, hvilket åbenbart er blevet en tradition. Til det skal der siges, at de kun har en bane i Brøndby, hvilket gør en holdkamp på 6 kampe til en noget langstrukken affære. Vi havde for første gang vores nye pige Liv Deleuran-Skjold med. Selvom vi havde alle muligheder for at komme hjem med en sejr måtte vi se til takke med at spille uafgjort 3-3.

Vi spillede dernæst mod Ølstykke på hjemmebane. En kamp som på papiret så meget tæt ud - særligt, da Otbo måtte melde afbud om fredagen grundet sygdom. En, som opstået fra aske som fugl Føniks, Morten meldte sig under fanen og var klar til at kæmpe. Selvfølgelig vente Morten tilbage med en sejr. Særlig flot af Line Deleuran var det også, som var bagud stort i hendes to første sæt, og derefter fik kæmpet sig tilbage for derefter at sætte trumf på i 3.sæt. Rigtig godt for holdet, som dermed endte med at vinde 4-2.

I tredje holdkamp stod vi igen på hjemmebane mod Hvidovre 2. Endnu en gang benyttede vi os af vores reserve Morten, da vi havde et afbud på herresiden. Efter forholdvis kort process vandt vi også den kamp 4-2 efter nogle sejre fra herre- og pige-siden. Lige pludselig begyndte vores mål for sæsonnen, at se lidt kedeligt ud.

Derfor besluttede vi (HVT 1) os for at ændre vores mål fra at blive i rækken til at skulle rykke op til 2. division.

Det skulle lade sig komme til en prøve i den sidste holdkamp før jul mod Hjortekær. Målet var simpelt - vi skulle vinde og jo større jo bedre. Vi blev glædeligt overraskede, da vi kom til Hjortekær, fordi vi var blevet tilbudt 4 baner i Lyngbys hal i stedet for at spille på Hjortekær's to multihalsbaner. Det forstod vi at udnytte. Hurtigt var vi foran 5-0. Sidste mand i ilden var René, som måtte skifte over til multihallen i hans tredje sæt, da vi ikke havde banerne i Lyngby længere. Det havde måske været svært for de fleste, men Rene forsatte bare ufortrødent. Dermed endte holdkampen 6-0.

Status er at vi på nuværende tidspunkt for lov til at "overvintre" på første pladsen i puljen. På 2. og 3. pladsen er henholdsvis HIK 2 og Holbæk, som vi skal møde efter jul. For at kunne rykke op skal vi slutte på første pladsen. Så nu skal der trænes alt hvad det kan, så vi kan vinde det hele.

Husk vores hjemmeholdkampe den 29. januar og den 5. februar begge kl. 14:30 - vi har behov for alt den støtte vi kan få i vores mål om at rykke op!

HVT har to hjertestartere