image
LOG IN her for at tilmelde dig træning, booke bane mm.

Arrangement i Cafeen 24. maj

 

Operationel enhed

Den operationelle enhed er ansvarlig for, at aktiviteterne føres ud i livet, at berørte medlemmer
bliver informeret og involveret i aktiviteterne, at tage fagligt stilling til hvilke medlemmer, der skal
have hvilke tilbud. Fx udtage spillere til turneringshold og træningslejre, samt annoncere
træningstilbud og sociale arrangementer overfor relevante grupper.

Den operationelle enhed består af følgende elementer:

Forretningsudvalg: Dette bemandes af formanden, næstformanden og kassereren. Formanden tager sig af de overordnede linjer og har herunder særligt fokus på de driftsrelaterede kontakter til kommunen, forbund og andre interessenter, økonomi (sammen med kassereren) etc, mens næstformanden med nogle tennisfaglige forudsætninger primært varetager forhold relateret til den professionelle side af klubben.

Driftsenheder: Disse består af en anlægsenhed, en træningsenhed og en turneringsenhed. Disse enheder bemandes af ansatte i HVT. Disse enheder har til opgave at udmønte bestyrelsens beslutninger i praksis herunder at fremkomme med anbefalinger til, hvorledes man så optimalt som muligt kan udmønte ideer, visioner og mål i praksis, at være udførende på gennemførelsen af aktiviteter relateret til udmøntningen af ovenstående, at sikre kommunikation om afvigelser etc. De ansatte indgår i udvalgenes arbejde efter behov.

Den daglige ledelse af de ansatte varetages af forretningsføreren, som løbende holder møder med de øvrige ansatte for at sikre opfølgning på aftalte mål og rammer, samt sikrer at alles ressource udnyttes mest hensigtsmæssigt. 

Forretningsføreren refererer til forretningsudvalget og deltager i disse møder samt i bestyrelsesmøderne.