Hareskov Værløse Tennisklub
image
image
LOG IN her for at tilmelde dig træning, booke bane mm.

Arrangement i Cafeen 24. maj

 
blank

Regelsæt mod pædofili

Holdledere, trænere og medlemmer af ungdomsudvalget skal underskrive samtykkeerklæring, der gør at klubben kan indhente oplysninger om den aktuelle person i henhold til regelsæt om pædofili.

I april 2001 vedtog Folketinget en lov, som bla. giver idrætsklubber muligheder for at undersøge hvorvidt personer, som er beskæftiget med børn og unge under 15 år, har været straffet for seksuelt misbrug af børn.

Lovtekst:

§ 36. Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforskningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen og som omfatter overtrædelse af straffelovens § 222, § 222 jf. § 224 og 225 og § 235, samt om overtrædelse af §§ 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år.
Stk. 2. Videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan kun ske efter samtykke fra den, oplysninger angår. § 16. stk. 2 og stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. I forbindelse med Rigspolitichefens videregivelse af oplysninger efter stk. 1, skal det tydeligt fremgå, at en uberettiget videregivelse af oplysningerne kan straffes.
Stk. 4. Ved skriftlig henvendelse til Rigspolitichefens kan en person få meddelelse om oplysninger, der er videregivet om den pågældende efter stk. 1.

Hvem kontrolleres?:

Bestyrelsen i klubben har vedtaget, at den vil benytte sig af denne kontrolmulighed og det indebærer, at alle, der beskæftiger sig med børn under 15 år, skal give deres tilladelse (samtykkeerklæring) til at klubben indhenter oplysninger om personen i henhold til ovennævnte § 36.
Dvs. alle holdledere, trænere og medlemmer af ungdomsudvalget, som er fyldt 15 år og samtidig beskæftiger sig spillere under 15 år skal kontrolleres.
Såfremt en holdleder eller træner ikke vil underskrive samtykkeerklæring, vil dette medføre udelukkelse fra det pågældende virkeområde.
Attesten er gældende i 1 år, hvorefter den skal fornyes. Nye trænere og holdledere vil løbende blive kontrolleret.

Hvordan foregår det?:

Rent praktisk foregår det sådan at man underskriver en samtykkeerklæring, hvorefter den bliver sendt til Rigspolitichefens Afd. D, sammen med klubbens forespørgsel om personen (børneattest).

Svaret bliver i første omgang sendt til de af bestyrelsens udpegede repræsentanter og det er disse, som har adgang til oplysningerne. Personerne er kontrolleret og attest kan vises på forlangende.
Gode leveregler:
• Ingen trænere eller holdledere må bade alene sammen med spillerne.
• Man går ikke ind i det modsatte køns omklædningsrum.
• Ingen trænere eller holdledere inviterer børn med hjem til sig selv, uden at forældrene er orienteret og der er 2 voksne tilstede.
• Al træning foregår omkring og i klubbens regi.
• Ingen trænere eller holdledere må sove alene med spillere på rejser, ture mm. (egne børn er undtaget.) Dvs. der skal være enten minimum 2 trænere eller holdledere ved overnatningen med 1 spiller.
• Enhver fysisk kontakt med spillerne, skal være af en sådan karakter, at den ikke kan misforstås.

For evt. at få af- eller bekræftet en formodet mistanke, kan klubben, aht. den pågældende, vælge at sætte en ekstra træner på eller suspendere vedkommende under proceduren.
Såfremt man har mistanke om misbrug, overgreb, har overværet en krænkende situation eller bare mener at den almindelige adfærd i klubben skal diskuteres, er man til enhver tid velkommen til at kontakte de af bestyrelsens udpegede repræsentanter.
Konsekvens:
En given situation, som evt. vurderes til at være grænseoverskridende, vil blive vurderet af bestyrelsen og behandlet med fuld diskretion. Herefter vil det i værste fald blive overgivet til de sociale myndigheder og børne-/kulturforvaltningen i Furesø Kommune.
Såfremt der efterfølgende findes grundlag for det, vil det føre til øjeblikkelig bortvisning fra klubben.


HVT, Bestyrelsen
Revideret den 10.03.2011