image
LOG IN her for at tilmelde dig træning, booke bane mm.

Arrangement i Cafeen 24. maj

 

5 gode tips

5 GODT TIPS TIL DIG SOM VIL ARBEJDE MERE FOKUSERET

1.                                                       MERE FYSISK TRÆNING

Du får meget ud af en bedre fysik. Det er en god idé, at starte med at beslutte sig for at ville
fokusere på det fysiske. Sig til dig selv, at det er vigtigt, og at du skal afsætte tid til det – også i en
travl hverdag, hvor skolen, klubben og vennerne trækker i dig.

Hvis du bare træner 1 gang mere om ugen end nu, så er det 52 gange mere om året. Det giver helt
sikkert en effekt, og vil være noget du kan mærke på banen. Det er en god grund.
Du kan starte nu, og bygge det op i løbet af vintersæson. Tænk på det forspring du kan få, når
mange af dine konkurrenter holder ferie eller fri dag.

2.                                                        MERE FOKUS = MERE KVALITET = MERE EFFEKT

Du kan få stor effekt ved at træne mere fokuseret. Selv korte trænings pas kan give stor effekt, hvis
det er f.eks. er dine svagheder du arbejder med, ellers hvis du vil udvikle en ny styrke i din fysisk,
f.eks. hurtighed, eksplosivitet eller power i specielle situationer.

Lav din egen plan for det du vil arbejde med. Ofte kan 3-4 øvelser være det der gør en forskel.
F.eks. kan det være en god idé, at fokusere ekstra på en ting eller område i de næste 2 måneders
træning.

3.                                                        TRÆN DE SMÅ MUSKLER

Mange glemmer at træne de små muskler i f.eks. ryggen, maven, ved knæene og omkring
skuldrene. Det er farligt, for ofte er det her skaderne kommer. Det er derfor vigtigt, at du træner
andre øvelser end de traditionelle mavebøjninger, armbøjninger og ryg øvelser.
Brug f.eks. elastikker, medicinbold til at få fat i de specifikke muskler.
Du vil hurtigt kunne mærke en forskel, og samtidig er det en anden måde at træne på.

4.                                                          BEDRE BENARBEJDE (FOOTSPEED)

Alle topspillerne har en hurtigt, eksplosivt og kraftfuldt benarbejde. Det gælder i næste alle
sportsgrene. Hvis du også vil have det, så gå i gang med at træne det. Det er f.eks. hurtige
fodskifte, retningsændringer, vendinger i kontrol, sidestep og afsæt på et eller begge ben. Brug tid på dette i din daglige træning, og sæt tid af til specifikke øvelser, hvor du bliver hurtigere og mere bevægelig. Det kan give dig eget spil et stort løft. Du kan altid finde en trappe, et sjippetorv eller nogle fliser, hvor du kan lave dine øvelser. Du vil sikkert også synes, at det er en sjovere og afvekslende træningsform.

5.                                                            DYRK DIN BALANCE OG MUSKEL KONTROL

Du kan få meget ud af en bedre balance og muskel kontrol. Det kan trænes, og du vil sikkert
hurtigt få synlige resultater. Føler du dig altid i god balance, eller oplever du situationer hvor du er ude af kontrol? Det er helt normalt, men noget du kan arbejde med og forbedre.
Især knæ og hofteregionen er to vigtige områder for balancen og din stabilitet. Hvis du har fokus
på dette, kan få øvelser hjælpe dig til at få styrket dette. Det vil helt sikkert kunne forebygge
skade, og hjælpe dig til at føle dig stærkere og mere i kontrol i yderpositioner.